Klik her for at få adgang til at redigere foreningssider (Åbner nyt vindue)
.
Her er du:  Forside  > Lokalområdet > Fasters Flamme > 2013


Indstilling af kandidater til Faster Flamme 2013


Hvem skal være Fasters Flamme 2013?

 

Fasters Flamme er en pris for alle i Faster Sogn. Prisen kan gives til en gruppe personer, foreninger, institutioner, virksomheder eller enkeltpersoner, som har ydet en særlig indsats til fremme for Faster sogn.

 

Har du/I et godt forslag til, hvem der skal modtage prisen, så skriv en indstilling og aflever i postkassen i Aktivitetshuset eller benyt formularen nedenfor. Indstillingsfristen er den 3. juni 2013.

 

Prisen er på kr. 3.000 sponseret af Faster Andelskasse og en gave fra de tre foreninger.

 

Prisen uddeles i forbindelse med Sportsugen.

 

Faster Seniorklub, Aktiv Faster, Faster Boldklub og Gymnastikforening og Faster Andelskasse

 

 

Lyser op *  giver varme * giver energi * brænder for noget * én man holder af


Årets prismodtager 2013




Alle fortjener prisen, men da vi skulle vælge årets modtager, så var det meget vigtigt for os, at det er én der favner vidt – en, der har gjort en indsats for flere foreninger og på mange områder.

Derfor er årets prismodtager Svend Erik Olesen

Svend Erik har haft i gennem mange år haft et utal af trænerjob, været holdleder og udvalgsmedlem mm. i FBG, og han har også været træner i andre klubber, hvor har vist sin entusiasme for udvikling af fodboldspillere og holdånd. For ca. 35-40 år siden var SEO foregangsmand for opstart af damefodbold i FBG. Han har arbejdet ihærdigt for et fodboldsamarbejde mellem Borris, Faster og Hanning for at sikre fremtidige foreninger og aktivitetsmuligheder. 

Svend Erik har været særdeles aktiv ved de seneste projekter i Ejstrupsøerne og etablering af stisystemer. Han er medlem af Aktiv Fasters bestyrelse, hvor han er meget engageret. 

Mange kender SEO som ham der lige har nogle konkurrencer/lege i baghånden når der er klassearrangementer eller anden komsammen. Mange har nydt godt af Svend Eriks humor, ideer og gæstfrihed – mange arrangementer har fundet sted på ”loftet” hos Lisbeth og Svend Erik.  

Mange af de ting, som Svend Erik involverer sig i er til stor glæde for mange andre, og ikke bare noget, han gør til sit eget bedste.

Svend Erik er en sand flamme, som gør en stor indsats for vores lokalområde.

Tillykke til Svend Erik.

 


Årets kandidater


Astrup Købmandshandel
De er med til at profilere vores sogn på en virkelig god måde.
De er altid høflige og imødekommende lige meget, hvor mærkelige behov vi kommer med.
Man kan se, hvor ivrige de alle er, for at holde sammen på butikken og det er en fornøjelse at se de nye tiltag, de byder ind med.
Vi synes, at alle i butikken, både det faste personale og de unge, yder en virkelig flot indsats.


Helga Hansen
Helga arbejder utrættelig for utrolig mange ting i sognet. Hun er tovholder i rengøringsbande, med i grøn bande, og i renholdelse af mejeriet, hun er en særdeles aktiv medlem i Aktiv Faster. Hun har styr på flagbanden og flag. Skal der laves fælles spisning eller juletræstænding, så er hun der altid og klarer det med et smil.
Det hele bliver ikke ringere af, at hun også har Egon, som også yder en stor indsats.
Helga sprang til som EDB underviser, når planer om "kommunal hjælp" svigter. Med alle de ressourcer og al den energi hun lægger i hendes frivillige arbejde, giver hun energi til andre. Hun har altid løsningsforslag klar når nogle "små problemer" opstår omkring Aktivitetshuset og gør ikke tingene mere besværlige end de er. Helga er en fantastisk ambassadør for sognet, som hun brænder for - og med hendes varme og imødekommende væsen kan man kun holde af Helga.


Svend Erik Olesen
Mangeårige arbejde med forskellige trænerjob i FBG. For ca. 35-40 år siden var SEO foregangsmand for opstart af damefodbold i FBG. SEO har haft et utal af trænerjob, holdleder, udvalgsmedlem mm. Ikke kun i FBG.
SEO har også trænet Skjern, Spjald, Lem mm.
SEO har også været særdeles aktiv ifb. de seneste projekter i Ejstrupsøerne og etablering af stisystemer.
Mange kender SEO som ham der lige har nogle konkurrencer/lege i baghånden når der er klassearrangementer eller anden komsammen.
SEO har ihærdigt arbejdet for fodboldsamarbejdet Borris, Faster, Hanning.
 
Niels Lund
Niels er en stor trækkraft i vores badmintonklub, en ildsjæl der brænder for at give de unge spillere noget god træning og et godt sammenhold.
Niels er også typen, der altid stiller op med en hjælpende hånd ved diverse praktiske opgaver. Her kan man altid regne med en stor indsats og et stykke veludført håndværk


Poul Fomsgaard Jensen
Poul har efterhånden deltaget aktivt i mange projekter i sognet.
Det der gør det hele så specielt er, at man skal tænke sig godt om for at huske de forskellige ting. Poul sætter nemlig aldrig sig selv i centrum, men man får aldrig et nej, hvis man beder om hjælp og opgaven bliver som regel udført til topkarakter og lidt mere til
Poul Jensen varmer en om hjertet.
Med sit altid gode humør og gå på mod, kan man ikke andet end holde af ham.
Poul hjælper bare alle steder. Skal der laves noget af træ, eller et lille beslag for at kunne hænge noget op i loftet i Aktivitetshuset, er Poul manden man skal have fat i.
Han er vores Ole Opfinder herude, der er åbenbart ikke noget han ikke kan lave. Dette har resulteret i nogle sognefester der har sat nye højder med hensyn til ideer og udsmykning.
Derudover er og har han aktiv i Skolebestyrelse, Aktiv Faster og som træner for gymnastikhold.
Poul er en rigtig guttermand.


Hanne Vestergaard Kristensen
Hanne har i årevis knoklet i forskellige bestyrelser, udvalg og som træner.
Hanne er i den grad en af vore ildsjæle, som løfter hele vort landsbysamfund til noget ud over det sædvanlige.
Med sit altid afsmittende humør, går hun på med krum hals, uanset hvor stor opgaven er. Hun sætter selv sine mål højt, men når dem alligevel.
Hanne har de sidste år lagt rigtig mange kræfter i Faster Badminton Klub, hvilken man også kan se frugten af.
Klubben er den største badmintonklub i Danmark, målt på indbyggertal. Dette kommer ikke uden det engagement, der bliver lagt bag. Her er Hanne garant for struktur i både træning og turneringer, hvor der samtidig er plads til alle. Hanne er den der altid har styr på planer, kørselsordninger og turneringer.
Hun er aktiv i bestyrelsesarbejde i både FBG og FBK, trods et krævende arbejde.


Årets komitee


Jan Kirkensgaard fra Faster Andelskasse

Jørgen Madsen fra Aktiv Faster

Lis Holt fra Seniorklubben

Merete P. Bilberg fra FBG



Kommentarer til denne side kan gives til: Merete P. Bilberg

Opdaterede sider:
www.Faster-Astrup.dk:
Ungdom: Ungdomshold 2017-2018 Borris Faster samarbejdet (BF) - 2. halvår
Havegødning: Bestillingsseddel til bestilling af havegødning 2018

Flere opdateringer

Der er 1 bruger online.