Klik her for at få adgang til at redigere foreningssider (Åbner nyt vindue)
.
Her er du:  Forside  > Lokalområdet > Fasters Flamme > 2010


Årets prismodtager 2010




Alle fortjener prisen, men da vi skulle vælge årets modtager, så var det meget vigtigt for os, at det er én der favner vidt – en, der ikke bare gør en indsats indenfor én speciel forening eller bestemt område, og det er ud fra at dette er hele sognets pris!

 

Derfor er årets prismodtager Jan Vestergaard 

 

Jan har haft stor andel i at vigtige projekter er lykkedes i Faster – Astrup. Han var med i hele planlægnings- og etableringsfasen af Aktivitetshuset. Han har en stor viden om drift og vedligehold af Aktivitetshuset. Han har været mange år i Aktiv Fasters bestyrelse. I hele processen vedrørende Faster Andelsmejeri har han været fast inventar på mejeriet. Enhver der har været med i dette projekt kender hans store betydning. Han er god til at lede og koordinere de forskellige opgaver. Hjemmet på Højbo er meget åben, og mange har nydt godt af familiens mange tilbud og ideelle værested for klassearrangementer, fester og spontane sammenkomster. Typisk for Jan er, at når der er noget, han brænder for, går han ind for sagen og får et godt resultat ud af det.

 

 Tillykke til Jan 


Årets kandidater


Hermed de kandidater, som er blevet indstillet til Fasters Flamme 2010 med klip fra indstillingerne: 

 

Helga Hansen
Helga Hansen - hvor er det flot, som hun er med alle vegne. Aktiv Faster, frivillig i flere bander, med alle vegne, hvor der sker noget. Initiativrig og ikke bange for at tage fat og med en god tro på, at ting kan lade sig gøre.

 

Karen Madsen
Gør en stor indsats i sognet. Siger aldrig nej, hvis hun bliver spurgt om hjælp. Hun står for mange store arrangementer i Aktivitetshuset og er med i flere bander. Har altid tid til at sprede glæde hos andre både børn, unge og ældre. Hun fortjener et skulderklap.

 

Karen og Jens Aas Madsen
Er begge gode til at hjælpe. De er glade når man ser dem. Det ville være oplagt, hvis de blev Fasters Flamme.

 

Poul Junge, Jens Vestergaard og Jan Vestergaard
Man kan stille sig det spørgsmål om vi havde haft købmandsbutikken endnu eller den ville køre på svagt blus uden disse ildsjæle. Det var meget modigt af dem, at købe mejeriet. Ingen kunne vide om deres tanker blev realiseret. Men hvilket resultat har vi ikke fået! Vi er alle stolte når vi kører forbi mejeriet.

 

Jan Vestergaard
Jan har haft stor andel i at vigtige projekter er lykkedes i Faster – Astrup. Han var med i hele planlægnings- og etableringsfasen til Aktivitetshuset. Mange år i Aktiv Fasters bestyrelse. Han har en stor viden om tekniske installationer og drift/vedligehold af et Aktivitetshus. I hele processen vedr. mejeriet har han været fast inventar på mejeriet. Enhver der har været lidt med i dette projekt kender hans store betydning. Han er god til at lede og koordinere de forskellige opgaver. Typisk for ham er, at når der er noget han brænder for, går han ind for sagen og får et godt resultat ud af det. Jan kunne passende dele prisen med Christa pga. af deres meget åbne hjem. Mange har nydt godt af deres mange tilbud og ideele værested for klassearrangementer, fester og spontane sammenkomster. De gør lokalområdet meget rigere.

 

Karen Jensen
Som medlem af bestyrelsen for Forsamlingshuset og ansvarlig for udlejning af huset, står hun ALTID disponibel til at fremvise Forsamlingshuset for interesserede. Hun har nu i flere år brugt en masse tid på udlejning og hvad dertil hører, og hun er villig til at svare på alle spørgsmål og er positiv og hjælpsom overfor alle. 

 

Margith Tanderup Kristensen
Hun har i mange år taget kampen op med mændene i Faster Andelskasses bestyrelse, og med begejstring, positivitet same en masse energi har hun i mange år stået i spidsen for vores lokale pengeinstitut. På det seneste er hun gået fra finanslivet til menighedsrådet. Margith er resolut og effektiv. Hun opnår flotte resultater med sit smittende humør. Det er på høje tid, vi præmierer en Qvinde med stort Q, som har sat og sætter et fordomsfrit og fremadrettet præg på Faster Sogn.

 

Henning Kristensen
Han har lagt et kæmpe arbejde i at holde Faster Sogn foran, ved at kæmpe for udvikling af vores lokalsamfund. Han er tovholder i byfornyelsesgruppen under Aktiv Faster. Han har også lagt et kæmpe arbejde i indsamling af gammelt jern mm.,  hvor der er tjent rigtig mange penge ind til FBG, som forening har nyt gavn af blandt andet i forhold til lave kontingenter og nye redskaber.  Gennem flere år har han også været fodboldtræner for forskellige ungdomshold, og  flere gang været holdleder/holdsætter for seniorhold. Det sidste nye tiltag, han står for, er opstart af familiesvømning i Tarm, hvor mange familier fra sognet samles til hygge, leg og svømning. Hos Henning går man aldrig forgæves.


Årets komitee


Søren Bubel fra Aktiv Faster

Bodil Moesgaard fra Seniorklubben

Merete P. Bilberg fra FBG

Poul Junge fra Faster Andelskasse



Kommentarer til denne side kan gives til: Merete P. Bilberg

Opdaterede sider:
www.Faster-Astrup.dk:
Ungdom: Ungdomshold 2017-2018 Borris Faster samarbejdet (BF) - 2. halvår
Havegødning: Bestillingsseddel til bestilling af havegødning 2018

Flere opdateringer

Der er 1 bruger online.